Tilmeldingsfristen ligger cirka ti uger før prøverne.
Alle prøver består af en mundtlig og en skriftlig del og omfatter fire områder: læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation.
Prøverne giver kompetence i dansk sprog, så udlændingen kan klare kravene til dansk i det danske samfund, fx de krav, som stilles for, at man kan få et job eller blive optaget på en uddannelse, samt for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab (indfødsret).
Danskprøverne afholdes hos prøveafholdende udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge.
Tilmelding til danskprøve skal ske via prøveafholdende udbyder.
Se oversigt over prøveafholdende udbydere
Prøverne afholdes efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen.
Hent pjecen 'Vejledning om legitimation'
Nyborg Sprogskole tilbyder undervisning på danskuddannelserne 1, 2 og 3.
Som kursist bliver du placeret på den danskuddannelse, der passer til dine forudsætninger og behov for at lære dansk.
Hver af de tre danskuddannelser består af seks moduler. Hvert modul afsluttes med en test, som du skal bestå for at komme videre på næste modul. Hver danskuddannelse har en afsluttende prøve.
På alle danskuddannelserne lærer du at beherske det danske sprog mundtligt og skriftligt. Derudover får du indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.
Nyborg Kommune tilbyder dansk undervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har:
- Opholdstilladelse eller i øvrigt fast lovligt ophold i Danmark og er folkeregisteret i kommunen.
- Fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser med videre og har bopæl i en kommune.
Herudover har EU-grænsependlere adgang til danskuddannelse. EU-grænsependlere er arbejdstagere, der arbejder i Danmark, eller personer, der har etableret selvstændig virksomhed her i landet, uden at bo her.
Det koster et depositum på 2.000 kr. at påbegynde danskuddannelsen.
Udlændinge, der har opholdstilladelse som flygtninge eller au pair, skal ikke betale depositum.
Du skal henvende dig til socialrådgiver Susanne Fredgart, hvis du ønsker at tilmelde dig.
Information
Fakta om Danskprøver
Kontakt
Vil du vide mere om Nyborg Sprogskole?
Susanne Fredgart
Socialrådgiver